Rørradioer i 1930:erne,
Kære allesammen.Der ses eksempler på den tidlige udvikling i radioens historie. De tidelige ror var direkte opvarmede og udelukkende til jævnstrøm, hvorfor man anvendte dyrt annodebatteri og batteri eller akkumulator til glødetrådene.Det drejede sig om "rækkeradioer" med varierende grad af "tilbagekobling" og relativt få rør. Man lyttede i hovedtelefon eller efterhånden som rørene blev bedre i "højohmshøjtalere" i forskelligt design. Efterhånden kom "indirekte " opvarmede rør, hvor man kunne bruge "strøm" fra lysnettet og man behøvede i mindre grad at bekymre sig om, hvor meget "strøm" radioen brugte. Højttaleren kunne nu drives med hjælp fra en transformator.Efter få år fremkom "superen", der muliggjorde modtagelse af svage stationer og afstemning ved kun at dreje på 1 knap, hvilket muliggjorde at de fleste kunne lære at betjene apparatet."Supermodtageren" blev den almindeligt anerkendte konstruktion og anvendes stadig ofte i dag.Lyden transporteredes over varierende afstande ved hjælp af en "bærebølge" hvis styrke varierede i takt med musikken/talen (amplityde-modulation, AM ).Den anvendte teknologi muliggjorde transmission i "mellem og langbølgeområdet" og efterhånden også på "kortbølgeområdet".Skalaerne fik et udseende som gav brugeren forhåbningen om at kunne komme i kontakt med hele verden, hvad dog næppe har været tilfældet. Vejr, antenne- og støjforhold har dog spillet en stor rolle for muligheden for at modtage fjerne stationer.
